Opsamling på mit foredraget med fokus på generelle tendenser i middelalderens England

Foredraget gav anledning til spørgsmål om kulturarv og kulturmøde. Den normanniske erobring af England var en blodig affære, som efterlod sig splittelse og større afstand imellem klasserne i England. Historiske forandringer lejrer sig tydeligt i sproget, som med sin elasticitet kan rumme mange modsætningsforhold. Man kan sige, at overklassen efter erobringen kom til at tale normannisk og underklassen angelsaksisk. Sprogtonen gør det stadig muligt at regne ud, hvem hinanden er, men sproget tjener samtidig til, at man kan forstå hinanden på tværs af alle slags forskelle. Sproget har hen ad vejen gjort englænderne til englændere og udvisket forskellen på angelsaksere og normannere. At de så senere gik hen og blev briter er en anden historie, ligesom det er uvist, hvad der vil ske på de britiske øer efter Brexit.

Krig og politiske omvæltninger kan ikke ændre kulturen fra det ene år til det næste. De politiske forhold kan heller ikke stoppe kulturen fra at brede sig. De gotiske katedraler, korstogsideologien og de normanniske ridderborge var kommet til England, selvom Vilhelms invasion ikke var lykkedes. Set ude fra kan forskelle på de engelske sprogvarianter virke nærmest charmerende. Se blot dette eksempel, som jeg ikke kender oprindelsen til.

Normanneren siger: ”When does the performance commence?”

Angelsakseren siger: “When does the play begin?”

Amerikaneren siger: “When does the show start?”

• Foredrag holdt den 11. maj 2021 over Zoom for Odense Folkeuniversitet.